
Dimittendsats 2023
om året på a-kasse og fagforening
Dimittendsatsen 2023
Her i 2023 er dimittendsatsen 14.106 kr./md. før skat og fradrag (fuldtidsforsikret).
Er du forsørger er dimittendsatsen 16.137 kr./md. før skat og fradrag, hvis du er fuldtidsforsikret.
Er du deltidsforsikret, så lyder satsen på henholdsvis 9.404 kr./md. (Uden forsøgerpligt) og 10.785 kr./md. (med forsøgerpligt), begge er før skat of evt. fradrag.
3 måneders reglen
Er du nyuddannet, ikke forsørger, og stadig ledig efter 3 måneder, vil dig dagpenge sats blive sat ned til nedestående satser:
- Under 30 år: ca. 9.700 kr./md. før skat
- Over 30 år: ca. 12.253 kr./md. før skat
Der findes en række a-kasser, som egner specielt godt til dimittender, som typisk har en længerevarende uddannelse. Disse har vi kigget nærmere på herunder.
4 gode a-kasser for dimittender
Vi har herunder fundet 4 af de bedste og billigste tværfaglige a-kasser, hvor dimittender kan melde sig ind. Hvis a-kasserne også tilbyder fagforening, er prisen for dette også angivet.

Optager dimittender
4.5 / 5 på Trustpilot
Det Faglige Hus har den billigste a-kasse + fagforening.

Optager dimittender
4.5 / 5 på Trustpilot
Ase er en rigtig god all-round a-kasse og fagforening.

Optager dimittender
4.8 / 5 på Trustpilot
Frie er en billige a-kasse med en prisvindende lønsikring.

Optager dimittender
4.3 / 5 på Trustpilot
FTF A-kasse er for alle og en af de billigste a-kasser.
Data opdateret: 01.12.2023
Hvor meget får man udbetalt?
Dimittendsatsen som du ser ovenfor er før skat og fradrag, og det er således ikke det beløb du får udbetalt hver måned som dimittend. Herunder har vi lavet et eksempel, som godt nok er regnet ud fra en almindelige dagpengesats (19.728) og et vis fradrag, men du kan erstattes tallene med dine egne og dimittendsatsen derved regne ud, hvor meget du vil få udbetalt i dagpenge som dimittend.
Hvis vi tager udgangspunkt i, at du betaler ca. 38% i skat og har 50.000 i fradrag om året (meget normalt for de fleste), vil en udregning af, hvad du får udbetalt efter skat med 2023-dagpengesatsen se således ud:
- Månedligt fradrag = 50.000/12 = 4.166 kroner
- Skattepligtigt beløb = 19.728 - 4.166 = 15.562 kroner
- Skat = 15.562 * 0,38 = 5.914 kroner
- Udbetalt efter skat = 19.728 - 5.914 = 13.814 kroner
I eksemplet får du altså 13.814 kroner udbetalt af dine dagpenge, når skatten og fradrag er trukket fra.
Du kan selv prøve at erstatte skatteprocenten og fragdraget med dine egne tal.
Hvad er en dimittend?
Det er nemlig ganske relevant, når det kommer til reglerne omkring modtagelse af dagpenge. En dimittend er en, der er færdig med sin uddannelse og har dermed fået sit eksamensbevis. Mange skal efter endt uddannelse ud og finde deres drømmejob på arbejdsmarkedet. Nogle er heldige med at finde sig et arbejde umiddelbart efter, mens det tager længere tid for andre. Det kan kun tiden vise. Der kan altså være en vis usikkerhed forbundet med, om man finder sig et arbejde eller ej. Derfor kan det være en fordel at være meldt ind i en a-kasse, så man er økonomisk sikret efter sin uddannelse. Når du er nyuddannet, har du måske ret til at modtage dagpenge. Læs med her for at blive klogere på reglerne omkring dagpenge for dimittender.
Dimittendreglen
Som du måske allerede er klar over, er det normalvis et krav for modtagelse af dagpenge, at man har været medlem af en a-kasse i et år. Samtidig med dette skal man have haft en vis indkomst over de seneste tre år (i 2021 er indkomstkravet 254.328 kr.). Dette beløb kan variere fra år til år. Dog gælder der nogle andre regler, der er relevante for studerende og nyuddannede. Dem ser vi nærmere på her.
Først og fremmest er der visse krav til uddannelsesniveauet. Det skal nemlig være en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til minimum 18 måneder eller tre halvårlige semestre. Det kan også være en erhvervsgrunduddannelse eller en integrationsgrunduddannelse, i daglig tale hhv. EGU og IGU.
To muligheder
Når du først har sikret dig, at du opfylder de uddannelsesmæssige krav til at modtage dagpenge, skal du forholde dig til nogle yderligere regler. Der er nemlig to muligheder, hvis du vil være sikker på at kunne modtage dagpenge. Den første er for dig, der vil være sikret dagpenge, så snart du er færdiguddannet. Det vil da være et krav, at du har været tilmeldt en a-kasse i minimum 12 måneder, før du blev færdiguddannet. Starter du altså på en 18-måneder lang uddannelse, skal du senest melde dig ind i en a-kasse seks måneder efter din uddannelsesstart. Hvis du sørger for dette, kan du få dagpenge fra den første dag, du er ledig.
Hvis du nu sidder og tænker: ”Jamen, jeg er ikke tilmeldt en a-kasse, og der er mindre end 12 måneder tilbage af min uddannelse.” Er dette tilfældet, så frygt ej. Her er der nemlig stadig mulighed for at modtage dagpenge. Den anden mulighed er nemlig, at det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig en a-kasse senest 14 dage efter, du er dimitteret. Herved kan du altså stadig modtage dagpenge, når du er nyuddannet, uden at have været tilmeldt en a-kasse 12 måneder i forvejen. Forskellen er blot, at hvis du først tilmelder dig a-kassen, når du er dimitteret, vil du først kunne få dagpenge en måned efter, du har færdiggjort uddannelsen, og du har således lige en måned, hvor du skal klare dig på opsparingen.
I videoen herunder forklares 14-dages reglen også:
A-kasse efter uddannelse
Som udgangspunkt skal du altid melde dig ind i en a-kasse, lige så snart du starter på studiet. Det er en god huskeregel, og så undgår du eventuel karantæne, efter din uddannelse er afsluttet. Hvis du ikke har fået meldt dig ind i en a-kasse da du startede på studiet, skal du som allerede beskrevet gøre det senest 14 dage efter du har afsluttet din uddannelse.
A-kasse efter uddannelse fungerer generelt på den måde, at du ikke længere vil få gratis studie-medlemskab, da du ikke længere er studerende. Det betyder at du vil komme til at betale normalt kontingent-priser. Denne pris afhænger af, hvor du har meldt dig ind. Du kan se a-kasse priser for en lang række a-kasser her: A-kasse priser
Selvom det selvfølgelig er træls at skulle til at betale fuldt kontingent, skal du huske på, at du samtidig begynder at få dagpenge, hvilket er betydeligt mere end det du fik, da du var på SU. Du vil modtage SU til og med den måned, hvor du afslutter din uddannelse. Får du betalt SU måneden efter også, skal du betale denne tilbage, da du i denne måned sandsynligvis også vil begynde at få udbetalt dagpenge. Vær opmærksom på, at hvis du afslutter din uddannelse på den 1. i måneden, er du ikke berettiget til SU i den pågældende måned. Det er din uddannelse, der bestemmer den reelle afslutningsdag for din uddannelse.
Efter uddannelse vil din a-kasse sandsynligvis også gerne have et opstartsmøde med dig, hvor i sammen kan lægge en plan for at få dig i arbejde. Har du allerede et job på hånden efter uddannelse, vil a-kasse selvfølgelig ikke have brug for at snakke med dig.
Det foregår typisk sådan at du bookes ind til et møde hos a-kasse. Der sker i dag typisk online, men nogle vil også gerne se dig på deres kontor, hvis de har kontor tæt på dig. Til samtalen vil a-kassen gerne høre lidt mere om, hvad du gør for at komme i job og hvad de evt. kan hjælpe dig med. Mødet tager typisk ikke mere end 30 min.
Men herfra sker der faktisk ikke mere i forhold til a-kassen efter du har afsluttet din uddannelse. Så for at opsummere:
- Du overgår til normal kontingent
- Din SU stopper
- Du begynder at modtage dagpenge (Dimittendsats)
- Du indkaldes til en opstartssamtale
Huskeliste til dimittender
Du har to uger til at tilmelde til en a-kasse, hvis du vil være berettiget til at modtage dagpenge. De to uger gælder fra uddannelsens slutning. Her er tale om, når du modtager dit eksamensbevis og hverken har flere eksaminer eller anden studieaktivitet.
Hvis du er tilmeldt en a-kasse i forvejen, skal du huske at ændre din status fra ’studerende’ til ’nyuddannet’ hos din a-kasse. Her vil du blive bedt om at udfylde en ledighedserklæring, der er din formelle ansøgning til at modtage dagpenge. Dernæst skal du også tilmelde dig som jobsøgende på jobnet.dk fra den dag, du ønsker at modtage dagpenge.
Nogle får et job umiddelbart efter færdiguddannelsen, mens andre bliver ledige og skal bruge uger eller måneder på at finde et job. Uanset dine omstændigheder er det klogt at registrere sig som dimittend hos din a-kasse, når du dimitterer. Derved er du sikret retten til dagpenge, hvis du skulle stå ledig inden for de kommende to år efter uddannelsens færdiggørelse.
Hvad hvis jeg har et studiejob?
Det er altid godt at have et studiejob. Især hvis det er relevant for din uddannelse. Det giver ikke blot en ekstra skilling. Det udtrykker også over for en potentiel arbejdsgiver, at du er villig til at arbejde, og at du måske allerede har noget erfaring. Hvis du står i den gunstige situation at have et studiejob og gerne vil søge om dagpenge, har du to muligheder. Den første er, at du beholder dit studiejob og søger om supplerende dagpenge. Kravet for dette er, at du arbejder mindre end 145 timer i måneden, svarede til ca. 36 timer på en uge. Ved brug af denne metode får du en lavere dagpengesats, men du fortsætter med at have dit studiejob og indtægten fra dette. Et af kravene for modtagelse af supplerende dagpenge er selvfølgelig, at du aktivt søger et fuldtidsjob imens.
Måske er det din plan at bruge dit fulde fokus på at søge job, når du er færdiguddannet, og derfor vil sige dit studiejob op. I dette tilfælde skal du sikre dig, at du fratræder fra dit studiejob senest den dag, du færdiggør din sidste eksamen. Sker dette ikke, skal du sædvanligvis igennem en karantæneperiode på tre uger, før du kan få dagpenge.
Kan jeg få dagpenge, hvis jeg vil læse videre på en kandidatuddannelse?
Hvis du som studiemedlem af en a-kasse (inden du har dimitteret) vil fortsætte dine studier, skal du registrere dig som dimittend hos din a-kasse. Dette skal gøres senest 14 dage efter endt uddannelse og vil give dig dine dimittendrettigheder, hvis du skulle afslutte din uddannelse før tid. Hvis du derimod ikke er helt sikker på, hvad du skal, er det altid en god idé at kontakte din a-kasse, der kan vejlede dig.
Hvis du vil søge om dagpenge, inden du starter på din kandidatuddannelse, er det et krav, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet i minimum fire uger. Her skal du være opmærksom på, at du ikke kan søge om dagpenge, mens du får SU. Det vil sige, at du heller ikke kan søge om dagpenge i ferieperioder. Er du i tvivl om nogen af reglerne for dagpenge, anbefaler vi, at du kontakter den a-kasse, du er medlem af, så de kan rådgive dig om netop din situation. Her på siden kan du finde priser på de bedste a-kasser.
Flere populære artikler
Nyheder
I september blev der rundet 3 mio. lønmodtagere
I september kom der 3.100 nye lønmodtagere, og den aktive arbejdsstyrke kom op over 3 millioner lønmodtagere for første gang nogenside... Læs nyhed
2023-11-27A-kassen Frie udbetaler nu 3.000 kr. ekstra i dagpenge til ledige medlemmer
Ledige medlemmer af fagforeningen og a-kassen Frie kan nu se frem til at modtage 3.000 kr. ekstra i dagpenge om måneden, hvis de ikke er kommet i arbejde. er en billig fagforening og a-kasse, som sætter fokus på at få deres ledige medlemmer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, og nu udbetaler de hele 3.000 kr. ekstra […]
... Læs nyhed 2023-10-31Ledigheden er steget i juli og august
I løbet af sommerens sidste to måneder er ledigheden steget på det danske marked. Til gengæld er beskæftigelsen i samme periode forbedret. Ledigheden på det danske arbejdsmarked er i disse år historisk lav, og faktisk har vi de seneste to år kun oplevet meget små stigninger, når det kommer til ledighedsprocenten. I løbet af juli […]
... Læs nyhed 2023-09-26Sygedagpenge | Den store guide
Er du på sygedagpenge eller skal du måske til at modtage sygedagpenge. Så læs med her, bliv klogere på sygedagpenge, og undgå overraskelser.... Læs nyhed
2023-09-22Hvad er en gul fagforening?
Har du undret dig over, hvad en gul fagforening er? Få svaret her, hvor vi både kigger på gule og røde fagforeninger... Læs nyhed
2023-09-18Ansættelsesbevisloven er trådt i kraft
Den 1. juli 2023 trådte Folketingets ansættelsesbevislov i kraft. Den får både betydning for dig som arbejdstager og -giver... Læs nyhed
2023-08-29