1. juli træder ny lov om registrering af arbejdstid i kraft
Du og dine medarbejdere skal som udgangspunkt registrere jeres daglige arbejdstid. Det kræver en ny lov, som netop er blevet vedtaget.
Når maj bliver til juli, træder en ny lov i kraft, som kan påvirke dig og dine medarbejdere i forhold til at registrere arbejdstid. Om du er omfattet af loven, afhænger blandt andet af dine arbejdsforhold, og hvordan din arbejdsplads forholder sig til ordlyden i lovteksten. I denne artikel giver vi dig overblikket over hovedtrækkene i den nye lov.
Tanken bag loven
Det har hidtil ikke været et krav, at en arbejdsgiver registrerer medarbejdernes arbejdstid, men fra første juli ændrer den virkelighed sig som følge af et EU-direktiv. Her bliver det nemlig lovpligtigt at registrere, hvor mange timer der arbejdes hver dag. Tanken bag registreringskravet er, at du maksimalt må arbejde gennemsnitligt 48 timer om ugen, og at du har en daglig hviletid på 11 timer.
Om kravet om registrering kommer til at have indflydelse på dig, afhænger af, hvordan retningslinjerne bliver taget imod af din arbejdsgiver.
Hovedtrækkene i lovforslaget
Herunder har vi samlet de tre vigtigste punkter fra den nye lovgivning:
- Registreringen skal være objektiv, pålidelig og tilgængelig. Det betyder, at når der registreres tid for medarbejdernes arbejde, skal det ske i et system, hvor medarbejderne har direkte adgang til egne oplysninger. Oplysningerne må gemmes i arbejdstidsregistreringssystemet i fem år og skal naturligvis leve op til persondataloven (GDPR).
- Tidsregistreringen gælder for hele døgnet. Med det menes der, at du som medarbejder ikke behøver at registrere, hvornår arbejdet ligger i løbet af døgnet. Arbejder du eksempelvis fra klokken syv til 13 og igen et par timer fra klokken 20, skal du blot lægge det samlede antal timer sammen og registrere summen for døgnet. Er du ansat på et fast antal timer om ugen, typisk 37, må du gerne registrere din tid på forhånd. Har du afvigelser i dit arbejde, hvor du ikke arbejder det samme antal timer om dagen, skal du huske at registrere dette. Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at registrere hver eneste dag, hvis du allerede ved, hvordan dine arbejdsdage for en periode kommer til at se ud. På den måde kan mange arbejdspladser fortsætte med det system, de allerede bruger. At arbejdet kan ligge på forskellige tidspunkter af døgnet, gør dog ikke, at du ikke skal overholde reglerne om hviletid; der skal således fortsat være 11 timer fra slutningen af en arbejdsdag til begyndelsen af en ny.
- Ikke alle personalegrupper er underlagt den nye lov, hvilket betyder, at såkaldte ’selvtilrettelæggere’ ikke behøver at registrere arbejdstid. Disse inkluderer medarbejdere, som selv kan fastlægge, måle eller forudbestemme deres arbejdstid. Det gælder også medarbejdere, som har ledelsesansvar eller kan træffe selvstændige beslutninger på arbejdspladsen. For at du kan blive undtaget fra tidsregistreringskravet, skal det skrives ind i din kontrakt, at du er selvtilrettelægger.