Dagpengeperiode | hvor lang tid kan jeg få dagpenge?

• Find-a-kasse-priser.dk
• >
• Ledighed
• >
• Dagpengeperiode | hvor lang tid kan jeg få dagpenge?

Det kan betale sig at have styr på, hvilke regler som gælder, når du søger om dagpenge hos din a-kasse. Noget af det, du skal kende til, er din dagpengeperiode. Der gælder nemlig et bestemt regelsæt, når vi taler om dagpengeperioden. Det kan du få et indblik i her.

Hvor lang er denne dagpengeperiode? Kan den forlænges? Kan du optjene en ny dagpengeperiode, og hvad gør du, hvis du ikke kan få dagpenge? Det, og meget mere, kigger vi nærmere på i artiklen her. Læs med og bliv klogere på din dagpengeperiode, så du får det meste ud af dine dagpenge.

Længden på dagpengeperioden

Der er grænser for, hvor længe du kan modtage dagpenge. Første gang du bliver ledig, så starter perioden for, hvor længe du kan modtage dagpenge. Dagpengeperioden består nemlig af i alt 3.848 timer, hvor du kan få udbetalt dagpenge. Det svarer til ca. to år i arbejdstid, og disse timer kan du få udbetalt over en periode på tre år.

Det vil altså sige, at hvis du opfylder betingelserne for dagpenge og er fuldtidsforsikret, kan du samlet set få dagpenge i to år inden for et tidsrum af tre år.

Du bruger af din dagpengeperiode, når du får udbetalt:

• dagpenge
• feriedagpenge
• sygedagpenge (i op til seks uger)
• dagpenge under aktivering
• dagpenge under uddannelse med en jobplan
• dagpenge under de første 14 dages sygdom
• løn under arbejde med løntilskud.

Er du i karantæne, bruger du ligeledes af dagpengeperioden.

Er du i tvivl om, hvor meget du har tilbage af din dagpengeperiode, kan du altid logge ind på jobnet.dk, hvor du kan se grafiske tællere, således at du får et overblik over din brug af dit dagpengeklippekort.

Forlængelse af dagpengeperiode

Hvis du er berettiget til at modtage dagpenge, får du en beskæftigelseskonto, du kan holde styr på inde på jobnet. Denne beskæftigelseskonto holder din a-kasse ligeledes øje med. Helt konkret bliver dine arbejdstimer noteret og talt sammen på denne beskæftigelseskonto.

Som vi tidligere har været inde på, så ophører din dagpengeret, når du enten har brugt alle dine timer (3.848 timer som fuldtidsansat), eller det er mere end tre år siden, du startede med at modtage dagpenge.

De fleste a-kasser vil kontakte dig, inden din dagpengeperiode slutter, så I sammen kan se på dine muligheder, men det er også meget rart at have styr på reglerne selv. Du har nemlig mulighed for at forlænge din dagpengeperiode.

Her gælder, at du kan forlænge din ret til dagpenge med op til 1.924 timer som fuldtidsforsikret og 1.560 timer som deltidsforsikret.

Måden, det sker på, er, at dine arbejdstimer i løbet af de seneste tre år bliver lagt sammen på din beskæftigelseskonto. Du skal altså ikke selv holde styr på dem. Arbejdstimerne bliver talt sammen fra den dag, du modtog din dagpengeret, og til din dagpengeret ophører.

Dernæst tager a-kassen antallet af timer, du har arbejdet, og fordobler dem. De fordoblede timer har du således til forlængelsen. Hvis du har arbejdet i fire måneder i løbet af de seneste tre år, svarer det til 4 x 166 timer = 664 timer, hvilket du kan fordoble. I tilfældet her vil du så kunne forlænge din dagpengeperiode med 1.328 timer – svarende til otte måneders dagpenge.

Det er værd at nævne, at selve referenceperioden ligeledes forlænges. Referenceperioden er den periode, du skal bruge dine dagpenge i. For at udregne perioden skal du blot tredoble dine timer på beskæftigelseskontoen, hvorefter du ser, hvor lang tid selve perioden er blevet forlænget med.

Hvis det stadig er svært at forstå, så prøv at ringe til din a-kasse  – de kan også forklare det for dig. Overvejer du at skifte a-kasse fordi den du har er for dyr eller ikke hjælper dig tilstrækkeligt, kan vi anbefale denne oversigt over de bedste a-kasser.

Så meget kan du få i dagpenge

Det du kan få i dagpenge afhænger af din forsikringstype, og hvor meget du tjente inden du blev ledig.

Herunder, kan du bruger vores beregner og se, hvor meget du kan forvente at få i dagpenge før skat:

Du kan læse meget mere om dagpenge og de forskellige satser her: Dagpengesats 2025

Det er værd at huske på, at din dagpengesats er FØR skat, så det du reelt får udbetalt er en del mindre end hvad ovenstående funktion viser.

Herunder har vi lavet en eksempel-udregning, hvor vi har regnet på, hvad man får udbetalt, hvis man får den maksimale dagpengesats og har et gennemsnitligt personfradrag (undersøg selv hvad dit fradrag er).

Hvis vi tager udgangspunkt i, at du betaler ca. 38% i skat og har 50.000 i fradrag om året (meget normalt for de fleste), vil en udregning af, hvad du får udbetalt efter skat med 2025-dagpengesatsen se således ud:

• Månedligt fradrag = 50.000/12 = 4.166 kroner
• Skattepligtigt beløb = 21.092 - 4.166 = 16.926 kroner
• Skat = 16.926 * 0,38 = 6.432 kroner
• Udbetalt efter skat = 21.092 - 6.432 = 14.660 kroner

I eksemplet får du altså 14.660 kroner udbetalt af dine dagpenge, når skatten og fradrag er trukket fra.

Du kan selv prøve at erstatte skatteprocenten og fragdraget med dine egne tal.

Optjening af ny dagpengeperiode

Grundet ny lovgivning på området er der forskellige måder, du kan optjene den nye dagpengeperiode på. Det drejer sig om to måder.

Du kan optjene dagpenge via dine arbejdede timer. Det foregår ved, at de arbejdstimer, du har haft i løbet af ledighedsperioden, bliver lagt sammen. Hvis du har udført 1.924 timers arbejde inden for de seneste tre år, så udløser det nye 3.848 timer som fuldtidsforsikret. For deltidsforsikrede udløser 1.258 timers arbejde 3.120 nye timer.

Hvis du ikke kan gøre arbejdet op i timer, kan du genoptjene en dagpengeperiode via din indkomst. Er du fuldtidsforsikret, kræver det en indtægt på 265.038  kr. inden for de tre seneste år (2025 tal). Er du deltidsforsikret, kræver det en indtægt på 176.688 kr. inden for de seneste tre år.

Reglen ved langvarig ledighed

Har du været ledig over en længere periode, bliver der også skåret i din dagpengeperiode. Helt konkret betyder det, at hvis du har været ledig i mere end fire år ud af de seneste otte år, så mister du 160,33 timer af din dagpengeperiode. Er det tilfældet for dig, skal du regne de 160,33 timer fra den samlede dagpengeperiode på 3.848 timer. Det svarer til ca. en måneds dagpenge.

Reglen er blevet indført med tilbagevirkende kraft d. 1. juli 2017. Det vil sige, at ledighed for dette tidspunkt også tæller med i udregningen.

Hvis du ikke kan få dagpenge

Hvis ikke du har mulighed for at få dagpenge, kan du heldigvis søge om anden støtte, hvis du ikke kan forsørge dig selv. Her er kontanthjælp en støtte til dig, hvis du har udnyttet dine arbejdsmuligheder, hvis du er syg eller ikke kan få et arbejde.

Du skal ligeledes bo i Danmark, og du skal desuden have været udsat for en såkaldt social begivenhed. Dette vil typisk være arbejdsløshed, sygdomsforløb eller en skilsmisse.

Der gælder forskellige regler på området – alt efter dine omstændigheder og alder. Dog skal du være opmærksom på, at du tidligst kan få kontanthjælp en måned efter, at du første gang henvender dig hos kommunen. Derfor er det vigtigt, at du kontakter kommunen, når du bliver ledig, eller dine dagpenge eller anden sociale ydelse er ophørt.

For at kunne modtage kontanthjælp er det i de fleste tilfælde et krav, at du er aktivt jobsøgende. Hvis fysisk eller psykisk sygdom forhindrer dig i at arbejde, er det ikke et krav, at du er aktivt jobsøgende. Dog er det op til kommunen at afgøre, hvorvidt du er berettiget til kontanthjælp eller ej.

Fritagelse for a-kasse-kontingent ved udløb af dagpengeperiode

Er din dagpengeperiode udløbet, og du ikke kan gøre brug af nogen af de ovennævnte optjenings- eller forlængelsesmuligheder, kan du heldigvis blive fritaget for at betale kontingent til din a-kasse. Det kræver, at:

• du står registreret som ledig hos jobcenteret
• du er jobsøgende
• du ikke modtager anden offentlig hjælp.

Du skal blot kontakte din a-kasse, hvis du opfylder disse tre krav, og vil så fritages for at betale kontingent.

Flere populære artikler

Nyheder