FTF-A bliver til A&TIL

FTF-A har per 14/5 officielt skiftet navne til A&TIL. Dette sker som et led i en rebranding strategi hos FTF-A, til trods for, at de rent faktisk har fået flere medlemmer de seneste år Se udvikling .
Helt oprindeligt hed FTF-A “Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse”, men det blev hurtigt forkortet til FTF-A i daglig tale.
FTF-A blev stiftet tilbage i 70´erne, og deres tidslinje har indtil 14/5-2025 set således ud:
- 1976
Oprettet som Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse (FTF-A). - 1980’erne
FTF-A begynder at blive brugt som daglig forkortelse i både skrift og tale. - 1990’erne – 2000’erne
Forkortelsen FTF-A er nu nærmest enerådende. Det lange navn bruges kun i formelle dokumenter. - 2019
FTF fusionerer med LO og bliver til FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation).
FTF-A beholder navnet midlertidigt, men uden tilknytning til FTF. - 2023
FTF-A skifter officielt navn til Forhandlingsfællesskabets A-kasse.
Forkortelsen FTF-A beholdes, men med ny betydning. - 2025
FTF-A skifter navn til A&TIL.
Kort fortalt er budskabet med det nye A&TIL brand tofoldigt:
- Lav pris. Høj tryghed
- A&Til – går arbejdslivet ikke som planlagt
Det nye navn skal altså være med til at understeget, at perioder uden arbejde er en naturlig del af et moderne arbejdsliv – og noget, man ikke skal skamme sig over.
Administrerende direktør, Kasper Højvang Kyed, hos A&TIL udtaler desuden:
De fleste mennesker vil gennem et langt arbejdsliv opleve, at de har kortere eller længere perioder med ledighed. Vi har valgt et navn, der signalerer vores opgave. Nemlig at stå klar med hjælp, når det sker – af og til
Hvad betyder det for eksisterende og nye medlemmer?
For eksisterende medlemmer hos FTF-A betyder denne navneændring i store træk kun at de fremover vil modtage mails fra en anden afsender og at de skal vænne sig til at se et andet logo, når de logger ind på deres selvbetjening.
Nye medlemmer skal også vænne sig til det nye logo, og der vil nok gå lidt tid før A&TIL bliver et velkendt navn blandt A-kasserne.
Skrevet af: Redaktionen 16-05-2025 Skrevet i: A-kasse