Jobrettet uddannelse | Hvad er det, og hvad er dine muligheder?

• Find-a-kasse-priser.dk
• >
• Ledighed
• >
• Jobrettet uddannelse | Hvad er det, og hvad er dine muligheder?

Er du på dagpenge, kan du sandsynligvis deltage i forskellige kurser og uddannelsesforløb ganske gratis. På den måde har du mulighed for at forbedre dine chancer for at få et job ved at tilegne dig en række nye kompetencer eller en mængde ny viden. Det er dog ikke alle, der kan få tilbudt jobrettet uddannelse, og det er heller ikke inden for alverdens brancher, du kan finde kurser.

Vi kigger her nærmere på jobrettet uddannelse, så du kan blive klogere på, hvad det er, og om du har mulighed for at opkvalificere dig igennem jobrettet uddannelse.

Hvad er jobrettet uddannelse?

Jobrettet uddannelse er et tilbud til dig, der er arbejdsløs og har været det i mere end fem uger. Ved at tilbyde dig at deltage i diverse kurser og andre former for efteruddannelse, kan du gøre dig selv mere attraktiv på jobmarkedet, så du forhåbentlig ikke bliver ved med at være ledig i længere perioder ad gangen.

Jobrettet uddannelse er et tilbud, der dels giver dig nogle flere muligheder og dels er med til at gøre dig mere attraktiv for arbejdsgivere. Det er altså en fordel for dig at deltage i et jobrettet uddannelsesforløb, og samtidig er det en fordel for jobcentret og din A-kasse, at du sandsynligvis får nemmere ved at finde et job og dermed ikke skal være på dagpenge i en længere periode.

Der er en pulje på 2,2 millioner kroner, der årligt kan bruges på at betale for kurser, der opkvalificerer dig som jobsøgende. Disse penge investeres altså i opkvalificering af arbejdskraften, således at færre kommer til at være ledige i længere perioder.

Hvilke typer jobrettede uddannelser findes der?

Du kan finde mange forskellige former for jobrettet uddannelse, og de mange kurser og forløb har vidt forskellig varighed og opbygning. Mens nogle kurser blot varer et par dage, er der andre, der strækker sig over helt op til seks uger. Seks uger er grænsen for, hvor langt et uddannelsesforløb af denne karakter må være.

Ønsker du at deltage i et kursus, der strækker sig over mere end seks uger, kan du søge om tilladelse til dette hos din A-kasse. For at du kan blive bevilget et sådant kursus, skal kurset give dig nogle særligt gode jobmuligheder. Derudover skal jobcentret have tilkendegivet, at de vil bevilge det eller de kurser, der er tale om. Har du udset dig et kursus, der strækker sig over mere end seks uger, skal du altså kontakte din A-kasse for at finde ud af, om du kan få lov til at deltage i det alligevel.

Jobrettet uddannelse har først og fremmest til formål at gøre det nemmere for dig at finde et nyt job. Samtidig ligger alle kurserne og forløbene inden for fagområder, hvor der i dag mangler arbejdskraft. På den måde kan du som ledig blive opkvalificeret og samtidig sandsynligvis ende i en af de brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Der er en liste med alle de kurser, der er godkendte som jobrettet uddannelse. Den hedder ”positivlisten”, og du kan finde den på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

Positivlisten indeholder blandt andet:

• AMU-kurser
• Enkeltfagskurser
• Udvalgte kurser på akademiniveau
• En række kurser i taxikørsel.

Der er altså en bred palet af kurser og forløb at vælge imellem, og hvad end du interesserer dig for, er der derfor også gode chancer for, at du kan finde en jobrettet uddannelse, der er relevant for dig.

Du kan selv sammensætte et forløb, hvor du kombinerer flere forskellige kurser for at gøre dig selv så dygtig som overhovedet muligt. Dog gælder det, at du bliver godkendt til jobrettet uddannelse inden for én erhvervsgruppe og ikke kan kombinere forløb fra flere forskellige erhvervsgrupper. Er du først godkendt til en erhvervsgruppe, kan du imidlertid frit vælge imellem de forløb, der hører under denne og kombinere disse på kryds og tværs, som det giver mening for dig.

Kombinerer du flere forskellige kurser, kan de samlet set strække sig over 30 dage.

Hvem bestemmer om jeg må komme på jobrettet uddannelse?

Det er din A-kasse, der bestemmer, om du må komme i jobrettet uddannelse. Er du interesseret i jobrettet uddannelse, kan du enten kontakte din A-kasse eller det jobcenter, du er tilknyttet. Her kan du også søge vejledning og rådgivning omkring jobrettet uddannelse, hvis du gerne vil blive endnu klogere på, hvilke muligheder netop du har.

Som udgangspunkt kan du opkvalificere dig igennem jobrettet uddannelse, hvis du opfylder den række krav, der gør, at du kan bevilges jobrettet uddannelse. Opfylder du disse krav, skal din A-kasse altså godkende, at du deltager i jobrettet uddannelse.

Hvilke krav skal være opfyldt for at komme på jobrettet uddannelse?

Følgende krav/regler gælder for jobrettet uddannelse

• Du skal have været ledig i minimum fem uger (med undtagelse af enkelte kurser)
• Har du et højere uddannelsesniveau, såsom en bachelor eller kandidat, kan du ikke bevilges jobrettet uddannelse (Overvej istedet den nationale uddannelsespulje)
• Er du ufaglært, har en kort videregående uddannelse eller har du en erhvervsfaglig uddannelse, kan du søge jobrettet uddannelse
• Er du interesseret i forløb på akademiniveau, gælder det, at du skal være minimum 25 år gammel.
• Uddannelse skal have et job som mål og kan udelukkende foregå indenfor én erhvervsgruppe.

Jobrettet uddannelse er målrettet dig, der har svært ved at finde job. Det er derfor i udgangspunktet et krav, at du skal have været ledig i minimum fem uger, før du kan være berettiget til at deltage i jobrettet uddannelse.

Der er en række kurser, du kan tage, selvom du endnu ikke har været ledig i fem uger. Disse kurser er særligt udvalgte og er på forsøgsbasis. Har du været arbejdsløs i under fem uger, kan du altså fortsat være heldig at kunne deltage i jobrettet uddannelse. Kig blot positivlisten igennem for kurser, der ikke er omfattet af reglen om de fem uger. Disse kurser er markeret med en stjerne på den samlede positivliste, så de er nemme at finde.

Hvis du har et højere uddannelsesniveau, såsom en bachelor eller kandidat, kan du ikke bevilges jobrettet uddannelse. Så kan du i stedet overveje, om du skal søge den nationale uddannelsespulje, hvis du gerne vil videreuddanne dig for at gøre dig selv mere attraktiv på jobmarkedet. Igen kan du søge rådgivning og information hos din A-kasse eller dit jobcenter, hvis du har brug for mere viden på området.

Er du ufaglært, eller har du en erhvervsfaglig uddannelse, kan du søge jobrettet uddannelse. Det samme gælder, hvis du har en kort videregående uddannelse.

Medmindre du har en højere uddannelse, er du altså som udgangspunkt berettiget jobrettet uddannelse, hvis du har været ledig i fem uger eller derover. Er du interesseret i forløb på akademiniveau, gælder det, at du skal være minimum 25 år gammel.

Uanset din uddannelsesmæssige baggrund, kan du kun bevilges jobrettet uddannelse én gang i løbet af en dagpengeperiode på to år. Går du ledig i mere end to år, kan du bevilges endnu et forløb, så du igen kan tilegne dig nye kompetencer.

Hvilke krav skal jeg leve op til under jobrettet uddannelse?

Mens du deltager i et jobrettet uddannelsesforløb, behøver du ikke at søge arbejde. Du er altså fritaget fra den almindelige pligt til at søge arbejde, mens du er på dagpenge. Dog gælder det, at du skal tage imod et job, hvis du bliver tilbudt et. Derudover skal du holde dit CV aktivt, og du skal også fortsat holde øje med dine jobforslag på jobnet.dk.

Under uddannelsesforløbet skal du som udgangspunkt ikke deltage i diverse møder med din A-kasse og jobcentret. Du kan altså fokusere al din energi på det uddannelsesforløb, du er i gang med, men bliver du alligevel tilbudt et job i løbet af uddannelsesforløbet, skal du takke ja.

Får jeg dagpenge under jobrettet uddannelse?

Du får forsat dagpenge, når du deltager i et jobrettet uddannelsesforløb. Det vil sige, at du opretholder den samme indkomst, som du har været vant til i din ledighedsperiode.

Det er jobcentret, der betaler de gebyrer, det koster at deltage i diverse forløb og kurser, så det koster dig som udgangspunkt ikke noget at deltage i et jobrettet uddannelsesforløb. Dog kan der i visse sammenhænge være en form for egenbetaling. Det gælder eksempelvis, hvis det er et krav, at du har sikkerhedssko eller -tøj på, når du deltager i et kursus.

I andre tilfælde er der brug for en lægeerklæring for at kunne deltage i et specifikt kursus, og denne skal du også selv betale for at få udarbejdet. Skal der betales diverse eksamensgebyrer i forbindelse med kurset, eller er det nødvendigt selv at indkøbe lærebøger, skal du selv betale.

Deltager du i et AMU-kursus, hvor uddannelsesstedet ligger mere end 60 kilometer fra din bopæl, har du ret til kost og logi. For at du kan blive bevilget dette, kræver det naturligvis, at du indkvarterer dig og overnatter et andet sted end i dit hjem. Du kan altså ikke vælge at køre de 120 kilometer, der er tur-retur imellem din bopæl og uddannelsesstedet, og fortsat få betalt kost og logi.

Tilbydes der kost og logi på kursusstedet, er det denne mulighed, du skal vælge. Gælder det ovenikøbet, at kost og logi er en del af det samlede kursusgebyr, kan du ikke få tilskud, da gebyret til kurset i forvejen bliver betalt for dig.

Det er jobcentret, der kan give dig tilskuddet til kost og logi, hvis du lever op til kravene herfor.

Lige så vel som du kan få befordringsbidrag, hvis du kører mange kilometer til og fra arbejde hver eneste dag, kan du få befordringstilskud, hvis du deltager i AMU-kurser, der kræver, at du kører mere end 24 kilometer for at nå frem til kursusstedet. Du kan kun få tilskud for det antal kilometer, der går ud over de 24 kilometer, man anser som rimeligt at køre hver vej.

Flere populære artikler

Nyheder