Hvornår udbetales der dagpenge

Hvornår udbetales der dagpenge 2019 | Se datoerne for din a-kasse her!

Indhold
Spar op til 1.120 kr.
om året på din a-kasse
Vælg din nuværende a-kasse

Hvornår udbetales mine dagpenge?

Der er forskel på, hvornår du tidligst og senest kan indsende dit dagpenge kort hos de forskellige a-kasser. Fælles for dem alle er dog, at dine dagpenge udbetaltes, så du har dem på din nemkonto på den sidste hverdag i måneden.

Herunder kan du vælge din a-kasse, og se de præcise datoer for udbetaling af dagpenge

Hvor meget får jeg udbetalt?

Du finder ud af, hvor meget du får udbetalt i dagpenge ved at kende nogle bestemte tal i forhold til din indkomst og den kommune, du bor i:

  • Find ud af din personlige dagpengesats før skat
  • Hvad er din kommuneskat?
  • Har du nogle fradrag?

Din dagpengesats før skat er oftest beregnet af din a-kasse, da det er den, der står for beregningen. Der er tale om en personlig dagpengesats, fordi beregningen af dagpengesatsen i dagpengereformen fra 2016 blev gjort afhængig af ens seneste indkomst og løn. Ens a-kasse vurderer på baggrund af din indkomst de sidste 24 måneder, før du blev ledig, og så beregner de en sats. I beregningen tager de de 12 måneder, hvor du har haft højst indkomst. Ud af de 12 måneder beregnes en gennemsnitlig månedsløn.

Din dagpengesats er baseret på, hvilken type af forsikring du har hos din a-kasse.

Der er fire forskellige typer af forsikring indenfor dagpenge:

  • Fuldtid
  • Deltid
  • Dimittend
  • Unge under 25 år.

Nedenstående dagpengesatser gælder pr. 1. januar 2019:

  • Fuldtidsforsikret: 18.866 kr.
  • Deltidsforsikret: 12.577 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede fuldtidsforsikret og forsøger: 15.470 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede fuldtidsforsikret og ikke forsøger: 13.489 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede deltidsforsikret og forsøger: 10.313 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede deltidsforsikret og ikke forsøger: 8.993 kr.

Personer under 25 år får følgende dagpengesats:

  • Unge under 25 år uden dimittend uddannelse og efter seks måneders dagpengeudbetaling, fuldtidsforsikret: 9.433 kr.
  • Unge under 25 år uden dimittend uddannelse og efter seks måneders dagpengeudbetaling, deltidsforsikret: 6.289 kr.

Herunder kan du bruge vores beregner til at udregne, hvor meget du kan få i dagpenge:

Hvad skal jeg gøre for at få mine dagpenge udbetalt?

Krav til dagpenge

Du skal søge om at få dine dagpenge udbetalt. Dertil skal du opfylde en række betingelser, før din ansøgning bliver godkendt, og du får dagpenge sendt til din konto. Opfylder du ikke disse betingelser, kan din a-kasse vælge at stoppe udbetalingen i en kortere eller længere periode, afhængigt af hvilke restriktioner der gælder.

  • Du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet
  • Du skal tjekke jobannoncer på jobnet.dk mindst hver syvende dag
  • Du skal bo og opholde dig i Danmark
  • Du skal kunne starte i job med ned til én dags varsel
  • Du skal have søgt et vist antal jobs indenfor 14 dage (antallet afhænger af din a-kasse)
  • Du skal komme til de aftalte møder med jobcenteret og a-kassen.

A-kassen er den instans, der vurderer, om du opfylder disse kriterier. Er du for eksempel udeblevet fra et møde med a-kassen eller jobcenteret, får du først dagpenge fra den dag, hvor du har holdt mødet. Det kan være lige fra én dag og op til for eksempel en måned. Det kommer helt an på, hvor hurtig du er til at reagere og henvende dig til a-kassen eller jobcenteret.

Opfylder du alle kriterierne, kan du tidligst indsende dit dagpengekort allerede syv dage før sidste hverdag i måneden. Dine dagpenge bliver dernæst udbetalt den sidste hverdag i måneden. For at være sikker på at få dagpenge den sidste hverdag i måneden skal du udfylde dit kort senest to dage efter, at det kan indsendes. Du kan desuden stadig nå at rette i dit dagpengekort i op til en måned og 10 dage efter tidligste udbetalingsdato.

Du kan bruge vores funktion ovenfor til at se, hvornår du tidligst kan indsende dit dagpengekort hos din a-kasse.

Hvad er dagpengekortet?

Dagpengekortet er et månedsbestemt skema, som du skal udfylde, efter hvilke aktiviteter du har haft i den forgangne måned, der påvirker mængden af dagpenge, du får udbetalt. Det er først og fremmest for at dokumentere, hvor meget arbejde du har haft i løbet af den pågældende måned. Det er for det andet også en opgørelse over, hvilke dage med sygdom, feriedage samt andre indkomster for eksempel orlov, pensionskasser, g-dage, kurser og uddannelsesforløb du har haft.

Dagpengekortet kan være lidt kringlet at udfylde til at begynde med, hvis du har særligt mange variable indkomster og andre aktiviteter, hvor a-kassen er usikre omkring, hvor disse aktiviteter skal klassificeres henne i deres systemer. Det kan føre til et par mailkorrespondancer og telefonopkald. Det er meget normalt og en god servicekvalitet ved den pågældende a-kasse, at de udspørger dig på kryds og tværs, men det kan godt blive irriterende i længden.

Har du omvendt ingen indkomster eller lignende ting, der skal tages hensyn til, tager det ikke særlig lang tid at udfylde.

Hvordan udfylder jeg dagpengekortet?

Du udfylder dit dagpengekort ved at finde ud af, hvilke aktiviteter du har haft i løbet af den pågældende måned, og hvilke der har indflydelse på din udbetaling af dagpenge. Det kunne være fast eller fleksibel indkomst fra deltids- eller freelancearbejde, men også feriedage, sygdom, pension, g-dage, orlov, kurser og uddannelse.

Mange af disse praktiske og opkvalificerende aktiviteter oplyser du løbende til jobcenteret og a-kassen, så de i de fleste tilfælde allerede vil stå på dit dagpengekort, når du skal til at udfylde det.

Desuden bliver dagpengekortet også kaldt ydelseskortet, og når der snakkes om ydelseskortet, vil de fleste mene dagpengekortet. Det er en vigtig detalje, som tit kan skabe forvirringer hos nogle mennesker og dermed lede til generel forvirring.

Dagpengekortet udfyldes i dag udelukkende via en elektronisk formular. Det er både for din skyld og for, at a-kassen hurtigere kan sende de mange dagpengekort, der bliver udfyldt, videre i systemet til udbetaling.

I det elektroniske dagpengekort kommer der indledningsvist tre spørgsmål (der lyder som dette):

  • Har du udfyldt din joblog på jobnet.dk?
  • Har du fået privat tillægsforsikring?
  • Har du haft jobrettet uddannelse?
  • Har du fået udbetalt pension?

Kan du svare ”ja” til den første og ”nej” til de tre næste, så er du på den rigtige vej og skal derefter bekræfte, at dine oplysninger er rigtige, for at du efterfølgende kan sende dit ydelseskort ind.

Det er vigtigt, at du udfylder kortet korrekt. Dine oplysninger sammenkøres med oplysninger fra SKAT, og hvis der er uoverensstemmelser, vil a-kassen kontakte dig og høre dig om de pågældende forhold.

Kommer du i arbejde i løbet af måneden, skal du også udfylde dagpengekortet for hele måneden – også den sidste del, hvor du er kommet i arbejde. Her udfylder du dine arbejdstimer samt

  • Alle dage med indkomst skal udfyldes
  • Din indkomst skal udfyldes som bruttoindkomst pr. dag.

Du skal udfylde kortet for hele måneden – også for den del af måneden, som ikke er gået endnu. Du skal tage udgangspunkt i de forventede aktiviteter for de dage, som du endnu ikke har arbejdet. Sker der nogle ændringer, kan du ændre i dagpengekortet i op til en måned og 10 dage efter.

Hvis du har været til rådighed for arbejdsmarkedet hele måneden og ikke har haft arbejde, holdt ferie, været syg eller lignende, så din ret til dagpenge er blevet indskrænket, skal du svare ”nej” til dagpengekortets første spørgsmål. Det handler om, hvilke begrænsninger du har kunnet haft i forhold til udbetaling af dagpenge.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får mine dagpenge?

Du skal altid være opmærksom på, at du har udfyldt og oplyst alt det, som a-kassen og jobcenteret beder dig om. Undlader eller glemmer du at indsende dit dagpengekort, bliver din dagpengeudbetaling forsinket, alt afhængigt af hvornår du får indsendt det. Du har i udgangspunktet fortsat en måned og 10 dage til at udfylde dit dagpengekort fra den sidste hverdag i den pågældende måned.

Derudover kan a-kassen vælge at stoppe udbetaling, hvis du har givet dem oplysninger, som du ikke kan bevise eller ikke har bevist endnu. Det kan for eksempel være, når du har oplyst, at du modtager en anden indkomst ved siden af dine dagpenge.

Der kan være beskeder af ældre data i din indbakke, som du ikke har besvaret. De kan være vigtige for a-kassen at vide om netop dig og din indkomst. Det kan også være, du ikke har været til et bestemt møde hos dem eller mangler at indlevere noget dokumentation for vigtige forhold, der relaterer sig til dine dagpenge.

I alle disse tilfælde er det vigtigt, at du kontakter a-kassen, fordi det er dem, der står for udbetalingen af dine dagpenge. De kan oplyse dig om din nuværende situation, og hvad du mangler for at få udbetalt dagpenge igen. Det vil ofte være praktiske forhold, der skal rådes bod på, men i andre tilfælde kan det være meget mere alvorligt.

Hvis du ikke får indsendt dit dagpengekort efter den ene måned og 10 dage efter den sidste udbetalingsdag i den pågældende måned, risikerer du at miste dine dagpenge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Flere populære artikler

Bedste A-kasse i 2019

Her kan du læse mere om, hvilken A-kasse der i 2019 må sige at være den bedste, hvis man altså spørger medlemmerne selv! Læs mere...


Hvem kan optages i en A-kasse og hvordan?

I denne artikel kan du læse om, hvordan du kan blive optaget i en a-kasse og hvem de forskellige a-kasser vil optage Læs mere...


Billig A-kasse

Vil du gerne vide hvem den billigste A-kasse er lige pt.? Så se vores oversigt her og få det komplette overblik! Læs mere...


A-kasse til forskellige situationer

Alt efter om du er lønmodtager, studernde eller lærlig, så er det forskelligt, hvordan du kan blive medlem af en a-kasse. Læse mere her! Læs mere...

2019 sammenligning af A-kasser

I denne artikel sammenligner vi de A-kasser som pt. er på marked. Hvem er bedst, hvem er billigst og hvem er størst? Læs mere...


Hvad er en a-kasse?

Er du i tvivl om hvad en a-kasse egentlig er? Så læs med her, hvor vi giver dig en kort og simpel forklaring. Læs mere...


A-kasse og dagpenge | En begynder guide

I denne korte artikel forklarer vi på en nem og forståelig måde hvordan du kan få dagpenge igennem din a-kasse, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til prisen. Læs mere...


Lønsikring priser

Overvejer du at tegne en lønsikring, så bør du bruge vores værktøj, der hjælper dig med at finde den billigste og bedste lønsikring til dit lønniveau.Læs mere...