Ansættelsesbevisloven er trådt i kraft
Den 1. juli 2023 trådte Folketingets ansættelsesbevislov i kraft. Den får både betydning for dig som arbejdstager og -giver
Det er med lønmodtageres rettigheder i fokus, at ansættelsesbevisloven pr. 1. juli er blevet indført. Loven kommer på bagkant af EU’s direktiv om arbejdsvilkår og skal blandt andet sikre og optimere rettigheder og vilkår for lønmodtagere, der ikke er ansat som funktionærer.
Det har før loven været sådan, at du kun havde ret til en ansættelseskontrakt, hvis du gennemsnitligt arbejdede mere end otte timer om ugen og i øvrigt var ansat for en periode på minimum én måned. Efter lovens nye ordlyd har du allerede ret til en ansættelseskontrakt ved forventet eller faktisk arbejde helt ned til tre ugentlige timer.
De nye kontrakter skal desuden indeholde såkaldt udvidet oplysningspligt. Det indebærer blandt andet oplysninger om eventuel prøvetid, og hvordan ordninger for vagtændringer og overarbejde fungerer.
En anden central ændring i den nye lov vedr. kontrakten er, at du som lønmodtager får bedre rettigheder i forhold til rettidig modtagelse af ansættelseskontrakten. Hvor der tidligere kunne gå op til en måned, før kontrakten var lønmodtageren i hænde, må der nu maks. gå syv kalenderdage. Det er med til at sikre troværdighed og gennemsigtighed i ansættelsesforholdet.
Oplysninger, der ikke er udleveret inden for senest syv dage, skal udleveres inden for en måned, men i praksis øges troværdighed og gennemsigtighed ved at give alle oplysninger på samme tid.
Yderligere rettigheder i den nye lov
Som noget nyt i loven skal du være opmærksom på, at der er indført en række forskellige mindstekrav til fordel for lønmodtagere.
For det første må prøvetiden i en ansættelse ikke overstige seks måneder. Det skal sikre trygheden i ansættelsen, så lønmodtageren efter prøvetidens ophør ved, hvad vedkommende har med at gøre i forhold til sin livssituation. Var du således ansat som andet end funktionær, kunne du inden loven komme ud for, at prøvetiden varierede og varede længere, end de nu lovvedtagne maksimale seks måneder.
Foruden prøvetidens forbedrede forhold er det også værd at bemærke, at den nye lov tager bibeskæftigelse op som emne. Er du således ikke ansat som funktionær, må din arbejdsgiver ikke hindre dig i at varetage anden beskæftigelse, så længe bibeskæftigelsen ikke er i saglig modstrid til dit ansættelsesforhold. Den nye lov sikrer altså, at lønmodtagere kan forbedre egen livssituation uden at blive straffet af en arbejdsgiver for det.
Som en del af de nye mindstekrav er du som lønmodtager også sikret en ny rettighed i form af ikke at være forpligtet til at skulle arbejde ud over de timer, der er oplyst i din ansættelseskontrakt. Det er relevant i ansættelsesforhold, hvor arbejdsmønstret ikke er skemalagt. Det betyder også, at du kan være berettiget til økonomisk kompensation, hvis din arbejdsgiver aflyser en aftalt opgave med for kort varsel, jf. din kontrakt.
Før og efter den 1. juli 2023
Er du som lønmodtager ansat før den 1. juli 2023, skal du som udgangspunkt ikke gøre noget. Du har dog ret til at anmode din arbejdsgiver om at opdatere din kontrakt, så den stemmer overens med den nye lovgivnings ordlyd. Er du ansat efter den 1. juli 2023, skal kontrakten være opdateret og stemme overens med reglerne for ansættelsesbevisloven.