Denne side indeholder annoncør-links

Hvad er en OK-fagforening?

Hvad er en OK fagforening?

I denne tekst gør vi dig klogere på, hvad der menes med OK-mærkede fagforeninger. Det er nemlig ikke alle fagforeninger, der bruger fællesskabet som et redskab i overenskomstforhandlingerne. Læs bare med.

Hvad er en OK-fagforening?

En fagforening med mærket OK kan kalde sig selv en OK-fagforening. Har din fagforening det mærke, er du garanteret, at fagforeningen forpligter sig til at aftale overenskomster på vegne af deres medlemmer, herunder løn og arbejdsforhold. OK-mærket er altså ikke noget, som siger noget specifikt om alle de fagforeninger, der har mærket, men mere en generel garanti for, at den enkelte fagforening støtter op om sine medlemmers arbejde, karriere og arbejdsforhold.

OK-mærket er med andre ord en måde, hvorpå den enkelte arbejder eller det enkelte medlem kan stå alene, men som en del af et fællesskab og med én samlet stemme, når der skal gennemføres forbedrede arbejdsforhold. Masser af mennesker forhandler deres egen løn direkte med en arbejdsgiver, men som medlem af en OK-fagforening er du sikret, at de bedst mulige betingelser for dit arbejde er forhandlet på plads.

Det betyder blandt andet også, at du som en del af et fællesskab kan vælge at nedlægge arbejdet i strejke, hvis fagforeningen på vegne af dig og dine fagfæller ikke mener, at arbejdsgiveren lever op til sin del af aftalen.

De OK-mærkede fagforeninger hører alle under Fagbevægelsens Hovedorganisation, men det er som sagt den enkelte fagforening, der står for at forhandle overenskomsterne i hus. Det giver rigtig god mening, da det er den fagspecifikke fagforening, der ved, hvad der rører sig inden for den specifikke branche.

De OK-mærkede fagforeninger repræsenterer desuden mere end 20.000 tillidsrepræsentanter rundt omkring på det danske arbejdsmarked. Tillidsrepræsentanterne sørger blandt andet for, at du har et sted, hvor du kan henvende dig om forholdene på din arbejdsplads. Vurderer tillidsrepræsentanten, at ikke alting er, som det skal være, kan vedkommende rette henvendelse til fagforeningen om en ændring i overenskomsten ved næste forhandling.

De OK-mærkede fagforeninger er ikke de billigste fagforeninger på markedet, men som medlem får du fordele, som du ikke får hos de billigere alternativer.

Hvilke fagforeninger er OK?

Som nævnt er det under Fagbevægelsens Hovedorganisation, at de OK-mærkede fagforeninger findes. Listen over foreninger er lang, og faktisk udgøres den af intet mindre end 60 forskellige.

De strækker sig både over de større fagforeninger som 3F og HK til mere nicheprægede foreninger som Håndbold Spiller Foreningen, Foreningen af Danske Inseminører og Danske Fodterapeuter. Den fulde liste kan du finde på Fagbevægelsens Hovedorganisations hjemmeside.

Samlet udgør medlemmerne i de OK-mærkede fagforeninger omkring 1,4 mio. medlemmer. Holdt op mod at det samlede danske antal fagforeningsmedlemmer udgør cirka to mio., er der altså en betragtelig del af arbejdsstyrken, der går ind for fællesskabet, når det kommer til forhandling af løn og overenskomst.

Hvorfor melde sig ind i en OK-fagforening?

Du skal melde dig ind i en fagforening med OK-mærket, hvis du gerne vil være en del af et fællesskab, som gør den enkelte stærkere i sin arbejdsfunktion. Som medlem af en af disse 60 foreninger sidder du ikke alene foran chefen, når der skal forhandles løn, og du er også sikret, at du har en tillidsrepræsentant at kunne gå til, hvis noget på arbejdspladsen ikke er optimalt.

De koster godt nok lidt mere end andre fagforeninger, men til gengæld slipper du for at stå alene i konflikter. Det er der for de fleste medlemmer en enorm tryghed i.

  Skrevet af: Redaktionen     15-05-2024     Skrevet i: Guides og hjælp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *



A-kasse nyheder

Sådan skifter du fagforening

HK inkluderer nu automatisk lønsikring i dit medlemskab

Hvad er en OK-fagforening?

1. juli træder ny lov om registrering af arbejdstid i kraft

Hvad hedder en a-kasse og dagpenge på engelsk?

Læs også

Bedste A-kasse i 2024

Her kan du læse mere om, hvilken A-kasse der i 2024 må sige at være den bedste, hvis man altså spørger medlemmerne selv! Læs mere...


Billig A-kasse

Vil du gerne vide hvem den billigste A-kasse er lige pt.? Så se vores oversigt her og få det komplette overblik! Læs mere...


A-kasse for studerende

Studerende? Her finder du vores komplette guide til a-kasse for studerende. Bliv blandt andet klog på om du kan få gratis kontingent samt andre regler for studerende Læs mere...


Sammenligning af a-kasse priser 2024

Stort overblik over a-kasse priser lige nu. Sammenlign priser på tværs af a-kasse og få en forståelse for, hvorfor nogle koster mere end andre. Læs mere...


Hvad er en a-kasse?

Er du i tvivl om hvad en a-kasse egentlig er? Så læs med her, hvor vi giver dig en kort og simpel forklaring. Læs mere...


Billigste fagforening priser

Fagforeninger er bestemt ikke billige, og derfor kan det være en god idé at vælge en af dem, hvor prisen ikke er for høj. Mød f.eks. den billigste fagforening lige nu i denne guide Læs mere...


A-kasse in Denmark

English speaking? No problem - read all about a-kasser in Denmark in our complete guide til unemplyment benefits in Denmark Read more...

Kategorier

A-kasse

A-kasser

Byer

Fagforening

Fagforening efter job

Guides og hjælp

Infografikker

Ledighed

Nyheder

Uddannelse og karriere

Udmeldelse

Udmeldelse af fagforening