Sådan skal du som ledig forholde dig under Corona-krisen

Der har været stor fokus på ansatte i de danske virksomheder og offentlige institutioner, men det er først fornyligt, at regeringen har i tale sat, hvordan de ledige skal forholde sig.
Er du medlem af en a-kasse og får dagpenge, bringer vi dig her de vigtigste punkter:
- Perioden mellem 9. marts og 9. juni vil ikke tælle med i dagpengeanciennitet. Det betyder at antallet af dage du har dagpenge er “frosset” mellem 9. marts og 9. juni, og du bruger altså ikke af dem. Du får dog stadig dagpenge som før i denne periode.
- Du skal som ledig holde dig hjemme som alle andre. Det betyder at du
- Ikke er forpligtet til at stå til rådighed
- Ikke er forpligtet til at søge jobs (fx skal din joblog ikke opdateres)
- Ikke skal deltage i samtaler
- Du skal forsætte med at have dit CV liggende på jobnet.dk og du skal stå som tilmeldt som ledig på jobnet.dk. Derudover skal du huske at indsende dit dagpengekort som hidtil.
Du kan læse mere her.
Du bør kontakte din a-kasse, hvis du er i en speciel situation og har brug for yderligere vejledning.
Skrevet af: Redaktionen 23-03-2020 Skrevet i: Guides og hjælp