Arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedskasser 2024

Indhold
Vi er reklamefinansieret. Denne side indeholder derfor annoncør-links - læs mere

Leder du efter den billigste og bedste arbejdsløshedskasse? Eller mangler du blot et overblik over samtlige danske arbejdsløshedskasser? Du få det hele i denne komplette guide til arbejdsløshedskasser i danmark.

Som alt andet er prisen en vigtig faktor, når man vælger arbejdsløshedskasse, så lad os bare starte her…

Hvad koster en arbejdsløshedskasse?

Som alt andet er der forskel på priserne på arbejdsløshedskasserne. I Danmark er der frit valg, når det kommer til arbejdsløshedskasse og fagforeninger. Du skal derfor ikke nødvendigvis vælge den a-kasse din faggruppe typisk vælger, da du lige så godt kan være medlem af en anden, der måske også er billigere:

Herunder har vi fundet priser på en lang række a-kasse:

A-kasse Pris/md. Trustpilot
Score
Det Faglige Hus a-kasse 497,- 4.4 ★ LÆS MERE
Populært valg
Ase a-kasse 527,- 4.2 ★ LÆS MERE
Frie a-kasse 514,- 4.6 ★ LÆS MERE
HK a-kasse 530,- 4.3 ★ LÆS MERE
Akademikernes a-kasse 484,- 4 ★ LÆS MERE
Business Danmark a-kasse 506,- 4.8 ★ LÆS MERE
FTF A-kasse a-kasse 488,- 4.2 ★ LÆS MERE
Min A-kasse a-kasse 506,- 4.6 ★ LÆS MERE
CA A-kasse a-kasse 528,- 4.9 ★ LÆS MERE
MA A-kasse a-kasse 529,- 4.6 ★ LÆS MERE
Lederne a-kasse 499,- 2.9 ★ LÆS MERE
Data senest opdateret: 01.05.2024

Du kan læse mere om a-kasse priser her

Hvilke typer arbejdsløshedskasser findes der?

Der findes 25 statsanerkendte arbejdsløshedskasser. De varetager alle forskellige interesser hos deres respektive medlemmer ud fra den bestemte branche og faglighed. Det kan således være alt lige fra sundhedsfaglige og selvstændige til tjenestemænd og akademikere.

Du skal vælge den arbejdsløshedskasse, der

  • passer til din faglighed
  • giver den bedste værdi for pengene
  • ligger tæt på dit hjem.

Derudover kan det også betale at være den bedste a-kasse i forhold til kundetilfredshed blandt medlemmerne. Det kan du læse mere om i denne artikel om valget af den bedste a-kasse.

Arbejdsløshedskasserne passer til din faglighed ved på den mest effektive måde at varetage deres medlemmers interesser. Det gør de ved at have medarbejdere ansat, der selv har denne faglighed, har været i branchen eller har indsigt i de krav, der er tilknyttet de respektive overenskomster for fagligheden. De giver den rette vejledning, der passer lige netop til din profil.

Derefter skal du vurdere, om denne service, som den pågældende arbejdsløshedskasse tilbyder, giver den bedste værdi for dine kontingentpenge kontra de andre arbejdsløshedskasser på markedet.

Beliggenheden for din a-kasse er også relevant, hvis du bliver ledig. Du vil nemlig blive indkaldt til rådighedssamtaler hver tredje måned. Den type arbejdsløshedskasse skal derfor ligge geografisk tæt på dig, hvis du ikke vil bruge alt for meget transporttid.

Herunder kan du se logoer for en stor del af de a-kasser der findes i Danmark. Du kan klikke på de enkelte a-kasser for at læse mere om dem.

Din Faglige A-kasse Socialpædagogerne | Priser, anmeldelser og erfaringer Fødevareforbundet NNF | Pris, alternativer og anmeldelser Dansk Elforbund a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser AJKS | Pris, alternativer og anmeldelser Lærernes a-kasse (LAKA) | Pris, alternativer og anmeldelser 3F a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser TL (Teknisk Landsforbund) | Pris, alternativer og anmeldelser BFA | Pris, alternativer og anmeldelser FOA | Pris, alternativer og anmeldelser Lederne | Pris, alternativer og anmeldelser Min a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser Frie | Pris, alternativer og anmeldelser Dansk Metal | Pris, alternativer og anmeldelser BUPL a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser Akademikernes A-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser CA a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser HK a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser Business Danmark | Pris, alternativer og anmeldelser DANA a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser Krifa | Pris, alternativer og anmeldelser Ase a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser MA a-kasse | Pris, alternativer og anmeldelser FTFa | Pris, alternativer og anmeldelser Det Faglige Hus | Pris, alternativer og anmeldelser DSA | Pris, alternativer og anmeldelser

Her er den komplette liste med alle 25 anerkendte arbejdsløshedskasser:

  • Akademikernes A-kasse (AKA)
  • Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)
  • A-kassen ASE (ASE)
  • A-kassen CA (CA)
  • A-kassen Frie (Frie Funktionærer)
  • Ledernes Hovedorganisation (LH)
  • Business Danmark
  • Byggefagenes Arbejdsløshedskasse (BFA)
  • Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse (BUPL)
  • Arbejdsløshedskasse for Selvstændige (Dana)
  • Det Faglige Hus A-kasse
  • Din sundhedsfaglige A-kasse (DSA)
  • El-fagets Arbejdsløshedskasse (DEF)
  • Faglig Fælles A-kasse (3F)
  • FOAs A-kasse (FOA)
  • Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Arbejdsløshedskasse (FTFA)
  • Fødevareforbundet NNFs Arbejdsløshedskasse (NNF)
  • HK/Danmarks A-kasse (HK)
  • Kristelig A-kasse (Krifa)
  • Lærernes A-kasse (DLFA)
  • Magistrenes Arbejdsløshedskasse (MA)
  • Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse (Dansk Metal)
  • Min A-kasse
  • Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse (SL)
  • Teknikernes Arbejdsløshedskasse (TL).

Hvordan melder man sig ind i en arbejdsløshedskasse?

arbejdsløshedskasse indmeldelse

Det er frivilligt, om du vil melde dig ind i en a-kasse. Det er således også dit eget ansvar at søge om at blive optaget i en a-kasse.

Du melder dig ind i a-kassen, hvis du er følgende:

  • Lønmodtager
  • Selvstændig
  • Studerende
  • Lærling/elev
  • Nyuddannet
  • Værnepligtig
  • Medlem af kommunalbestyrelsen
  • Medlem af Folketinget.

Der er nogle a-kasser, som kun henvender sig til netop én bestemt faglighed. Hvis de kan se, at de ikke kan tilfredsstille din faglighed, vil de fraråde dig at melde sig ind i deres a-kasse. Er du studerende? De fleste a-kasser giver op til fem års gratis medlemskab til studerende.

Du bliver optaget i en a-kasse ved at udfylde en ansøgningsblanket på den pågældende a-kasses hjemmeside. Du kan tidligst blive medlem af a-kassen på det tidspunkt, hvor a-kassen modtager din ansøgning.

Din optagelse forudsætter, at du har bopæl og (fra 2019) har opholdt dig inden for mindst syv ud af de seneste 12 år i Danmark/EU. Du kan optages i a-kassen, fra du er fyldt 18 år og indtil to år under folkepensionsalderen.

Det er vigtigt at huske: Du kan kun være medlem af én a-kasse. Skifter du faglighed eller branche, burde du overveje at skifte din a-kasse ud med den, der varetager dine interesser og dine muligheder bedst. Glemmer du det, vil din arbejdsløshedskasse ikke kunne hjælpe dig, som de kunne førhen.

Hvor meget får man i dagpenge som medlem af en arbejdsløshedskasse?

Arbejdsløshedskasser beregn

For at finde ud af, hvor meget du får udbetalt i dagpenge, skal du tage udgangspunkt i følgende faktorer:

  • Find ud af din personlige dagpengesats før skat
  • Undersøg, hvor høj din skatteprocent er
  • Find ud af, om du har nogle fradrag.

Din dagpengesats før skat er oftest beregnet af din a-kasse, da det er den, der står for udregningen. Der er tale om en personlig dagpengesats, fordi den siden 2016 er afhængig af din tidligere løn. A-kassen vurderer på baggrund af din indkomst de sidste 24 måneder, før du blev ledig, og så beregner de en sats. I udregningen tager de de 12 måneder, hvor du har haft højest indkomst. Ud af de 12 måneder beregnes en gennemsnitlig månedsløn.

Din dagpengesats er baseret på, hvilken type af forsikring du har hos din arbejdsløshedskasse.

Der findes i udgangspunktet fire forskellige typer af forsikring:

  • Fuldtid
  • Deltid
  • Dimittend
  • Unge under 25 år.

Nedenstående er grundlæggende satser der gælder fra 2024 inden for de forskellige forsikringer (alle beløb er før skat og bidrag):

  • Fuldtidsforsikret: 20.359 kr.
  • Deltidsforsikret: 13.573 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede fuldtidsforsikret og forsøger: 16.694 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede fuldtidsforsikret og ikke forsøger under 30 år: 10.011 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede fuldtidsforsikret og ikke forsøger over 30 år: 12.645 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede deltidsforsikret og forsøger: 11.130 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede deltidsforsikret og ikke forsøger under 30 år: 6.674 kr.
  • Dimittend sats for nyuddannede deltidsforsikret og ikke forsøger over 30 år: 8.430 kr.

Derudover er der for både almindelige lønmodtagere og dimittender mulighed for en forhøjet stats de første 3 måneder. Læs mere om dette her

Personer under 25 år får følgende dagpengesats:

  • Unge under 25 år uden dimittend uddannelse og efter seks måneders dagpengeudbetaling, fuldtidsforsikret: 10.180 kr.
  • Unge under 25 år uden dimittend uddannelse og efter seks måneders dagpengeudbetaling, deltidsforsikret: 6.787 kr.

Ser vi på et eksempel på en udbetaling, skal du som fultidsforsikret medlem af a-kassen tjene et beløb, der svarer til mindst 24.589 kr. inklusive 8% i arbejdsmarkedsbidrag om måneden, før du er berettiget til at få udbetalt den maksimale sats på 20.359 kr.

Kigger man så på, hvad du reelt set får udbetalt efter skat vil udregningen se således ud:

Hvis vi tager udgangspunkt i, at du betaler ca. 38% i skat og har 50.000 i fradrag om året (meget normalt for de fleste), vil en udregning af, hvad du får udbetalt efter skat med 2024-dagpengesatsen se således ud:

  • Månedligt fradrag = 50.000/12 = 4.166 kroner
  • Skattepligtigt beløb = 20.359 - 4.166 = 16.193 kroner
  • Skat = 16.193 * 0,38 = 6.153 kroner
  • Udbetalt efter skat = 20.359 - 6.153 = 14.206 kroner

I eksemplet får du altså 14.206 kroner udbetalt af dine dagpenge, når skatten og fradrag er trukket fra.

Du kan selv prøve at erstatte skatteprocenten og fragdraget med dine egne tal.

Du betaler ikke AM-bidrag af dine dagpenge, som du normalt ville gøre med løn, så de normale 8% i AM-bidrag skal du ikke tænke på i hele denne udregning.

Du kan bruge vores dagpengeberegner herunder, til at beregne præcis hvor meget du vil får udbetalt før skat i dagpenge.

Findes der alternativer til en arbejdsløshedskasse?

Lønsikring er et af de mest brugte alternativer til arbejdsløshedskassernes medlemskab og din ret til dagpenge. Du kan både få en lønsikring som et alternativ til a-kassen eller som en supplerende tillægsforsikring til a-kassemedlemskabet.

I en lønsikring lægger du dig fast på, hvor stor en dækning du skal have. Du kan både få 20.000, 30.000 eller 40.000 kr. om måneden. Det er værd at bide mærke i, at du kun kan få udbetalt 80-90% af din hidtidige løn med en lønsikring.

Den periode, du kan få lønsikring, er også anderledes end a-kassen. Den vil være på seks, ni eller 12 måneder. Efter denne periode står du uden dækning.

Du skal således vælge lønsikring, hvis du føler, at dagpengeudbetalingen ikke er tilstrækkelig i forhold til din forrige lønudbetaling. Du kan også supplere din dagpengeudbetaling med en tillægsforsikring.

Det er et spørgsmål om, hvor meget frihed du vil have fra a-kassens utallige regler og måske giver dig en forsikring, som slet ikke matcher dine behov.

Du kan læse mere om supplerende lønsikring her (lønsikring som supplerer dine dagpenge)

Hvis du gerne vil undgå a-kassen helt og have en lønsikring der dækker dig fuldt kan du læse mere her.

Arbejdsløshedskassernes historie

Arbejdsløshedskasse er en forkortelse for a-kasse. En arbejdsløshedskasse varetager dine interesser og sørger for din arbejdsløshedsforsikring, mens du søger efter et job. De sørger således for at sikre dig, at du har en indkomst, hvis du skulle blive ledig.

Arbejdsløshedskasserne blev første gang oprettet omkring år 1900 til at hjælpe arbejdsløse økonomisk – både i forbindelse med arbejdsløshed og under konflikter. I 1907 lykkedes det at få gennemført en lov om statsanerkendte arbejdsløshedskasser, så disse institutioner nu kunne få statstilskud.

Arbejdsløshedskasser blev i loven fastlagt efter det princip, at de skulle være fagligt funderet. I dag findes der således op til 25 statsanerkendte arbejdsløshedskasser. De varetager alle sammen forskellige fagligt funderede interesser. I 2002 gjorde VK-regeringen det muligt at oprette tværfaglige arbejdsløshedskasser, hvilket har øget antallet af arbejdsløshedskasser til 25 i dag.

Arbejdsløshedskassen består af medlemmer, som melder sig ind i arbejdsløshedskassen. Medlemskabet sikrer dig ret til dagpenge, hvis du skulle blive fyret eller miste dit arbejde. Du skal betale et bestemt beløb i kontingent (enten hver måned, kvartal eller halvårligt) for at være medlem af arbejdsløshedskassen og samtidig få ret til at modtage dagpenge.

I takt med at det er gjort muligt at lave tværfaglige arbejdsløshedskasser, er konkurrencen også blevet større mellem arbejdsløshedskasserne. De forskellige arbejdsløshedskasser skaber deres eget unikke udtryk og unikke identitet for at få fat i flere medlemmer og dermed få flere penge ind i kassen som kontingentkroner. Yderligere tilbyder de enkelte arbejdsløshedskasser særlige rabatter og fordele til netop deres fagområde.

Arbejdsløshedskasserne arbejder for bedre service og unikke medlemsfordele til netop deres faggrupper. Det kunne for eksempel være forsikringsfordele – både hvad angår lønforsikring, men også typer af privatforsikringer såsom indbo- og ulykkesforsikring. Med et medlemskab i en arbejdsløshedskasse er du dermed ikke kun forsikret, hvad angår indkomst, men også privat.

Når det er sagt, er det ganske frivilligt, om du vil være medlem af en arbejdsløshedskasse. For dem, der uden problemer kan forsørge sig selv ved ledighed, er en arbejdsløshedskasse, til en vis grad, overflødig. For de fleste er det godt at have et økonomisk sikkert indkomstgrundlag, så husleje, regninger eller afbetaling af lån kan finde sted inden for den normerede afbetalingsperiode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flere populære artikler

Bedste A-kasse i 2024

Her kan du læse mere om, hvilken A-kasse der i 2024 må sige at være den bedste, hvis man altså spørger medlemmerne selv! Læs mere...


Billig A-kasse

Vil du gerne vide hvem den billigste A-kasse er lige pt.? Så se vores oversigt her og få det komplette overblik! Læs mere...


A-kasse for studerende

Studerende? Her finder du vores komplette guide til a-kasse for studerende. Bliv blandt andet klog på om du kan få gratis kontingent samt andre regler for studerende Læs mere...


Sammenligning af a-kasse priser 2024

I denne artikel sammenligner vi de a-kasser som pt. er på marked. Hvem har den laveste pris, hvem er dyrest og hvem taber medlemmer mens andre har stor tilgang... Læs mere...

Hvad er en a-kasse?

Er du i tvivl om hvad en a-kasse egentlig er? Så læs med her, hvor vi giver dig en kort og simpel forklaring. Læs mere...


Billigste Fagforening Priser

Lige som med a-kasser, er der stor, hvis ikke endnu større, forskel på priserne på fagforeningerne. Vi giver dig et komplet overblik med denne guide til fagforening priser, og hvem der billigst lige nu Læs mere...


A-kasse in Denmark

English speaking? No problem - read all about a-kasser in Denmark in our complete guide til unemplyment benefits in Denmark Read more...

Nyheder

1. juli træder ny lov om registrering af arbejdstid i kraft

Du og dine medarbejdere skal som udgangspunkt registrere jeres daglige arbejdstid. Det kræver en ny lov, som netop er blevet vedtaget.... Læs nyhed

2024-04-19

Hvad hedder en a-kasse og dagpenge på engelsk?

I denne guide giver vi dig svare på hvad a-kasse og dagpenge hedder på engelsk. Brug termerne hvis du f.eks. skal arbejde i udlandet.... Læs nyhed

2024-04-12

Unemployment insurance funds in Denmark | Complete guide in English

Looking for unemployment insurance funds in Denmark? Read this guide in english and find out how it works.... Læs nyhed

2024-03-19

Er du en af dem, der får flere penge?

Fra enten den 1. marts eller 1. april kan du se frem til at få flere penge, hvis der er en overenskomst på din arbejdsplads. For de fleste sker det gennem Fritvalgs Lønkontoen. Snart kan du se frem til at få flere penge mellem hænderne, hvis du er tilknyttet en af HK Handels overenskomster. For […]

... Læs nyhed

2024-03-15

Den nyeste arbejdskraftundersøgelse viser, at jobomsætningen er faldet

Danmarks største interviewundersøgelse, arbejdskraftundersøgelsen (AKU), viser, at der i fjerde kvartal i 2023 var et fald i jobomsætningen.... Læs nyhed

2024-03-01

Du kan få dagpenge ved dem alle, men hvad kan a-kasserne ellers?

Her kigger vi på nogle af de fordele, som de forskellige a-kasser lokker med. For hvad kan de egentlig udover at udbetale dine dagpenge?... Læs nyhed

2024-01-31