Hvad er en fagforening?

• Find-a-kasse-priser.dk
• >
• Guides og hjælp
• >
• Hvad er en fagforening?

En fagforening er et fællesskab af arbejdstagere. Som arbejdstager betaler man løbende ind til dette fællesskab, og pengene bruges til at varetage medlemmernes interesser.

Dette gør fagforeningerne på en række måder, hovedsageligt ved;

• Arbejde for bedre løn- og arbejdsforhold for medlemmerne. Dette gøres ved at forhandle overenskomster mellem arbejdstager og arbejdsgiver. En overenskomst er en aftale, der sikrer visse forhold som lønvilkår (mindsteløn, anciennitet, mm.), ferier, arbejdstider, pension, muligheder og rettigheder for efteruddannelse og meget andet.

• Individuel hjælp. Som medlem af en fagforening kan du også bede om personlig assistance. Gennem dit medlemskab betaler du også for, at fagforeningen rådgiver dig omkring din arbejdssituation, opklarer tvivlsspørgsmål, mægler mellem dig og din arbejdsgiver, hvis der skulle være problemer og i sidste ende assisterer dig med juridisk bistand om nødvendigt – det vil bl.a. sige, at fagforeningen stiller en advokat til rådighed, der fører en eventuel retssag for dig. For mange, der kommer ud for at skulle bruge juridisk bistand, er udgiften til medlemskontingentet en brøkdel af, hvad en selvbetalt advokat ville koste.

• Lobbyarbejde for bedre politiske forhold. Fagforeningerne forsøger at påvirke det politiske landskab for at opnå mere favorable forhold for sine medlemmer. Forskellige fagforeningers medlemmer har forskellige interesser, hvilket kan være en god grund til at vælge en fagforening, der varetager interesser for netop dit arbejdsfelt specifikt – mere om dette senere.

• Navigering ift. efteruddannelse og karrierevalg; mere herom senere.

Hvad kan en fagforening gøre for dig?

Fagforeningen er kort sagt din forsikring, når eller hvis noget går galt. Uanset hvad der sker på din arbejdsplads mellem dig og din arbejdsgiver, så har du et stærkt bagland, der står på din side. Man behøver altså ikke at tumle med tvivlsspørgsmål, når noget har en mislyd eller lader til at kunne udvikle sig til et problem. Med en fagforening i ryggen, så ved man, hvor man kan henvende sig for fortrolig sparring om et hvilket som helst jobrelateret spørgsmål.

Dette giver dig mulighed for at agere ordentligt i tilspidsede situationer. Du behøver ikke selv tage aktion, der kan risikere at have utilsigtede konsekvenser for dit indtægtsgrundlag. Du booker blot en tid til en samtale hos din fagforening og venter med at lufte spørgsmålene og frustrationen indtil da; forlad derfor ikke arbejdspladsen pludseligt, sig ikke op i vrede, påberåb dig ikke rettigheder, henvis ikke til lovgivning og lad generelt være med at sige noget, du ikke er sikker på. Lad fagforeningen stå for dén del.

Fordelene ved at være i en fagforening

Som individ har man som regel meget lidt indflydelse, men gennem en fagforening har man hele faggruppens tyngde bag sig; man står altså stærkere over for omverdenen.

Grunden til at netop fagforeningsfællesskabet er vigtigt er, at selvom man på en arbejdsplads har et arbejdsfællesskab med sine kolleger (og dermed fælles interesser langt hen ad vejen), så hverken kan eller bør man kunne regne med hjælp derfra i tilspidsede situationer. Ens kolleger har simpelthen for meget at miste. Fagforeningen derimod har ikke noget på spil; de lever af at hjælpe sine medlemmer, så de risikerer ikke noget ved at sætte sig op imod arbejdspladsen. Du kan altså regne med 100 % støtte fra fagforeningen.

Derudover får du som regel mange andre fordele ved at være medlem af en fagforening. Spørg din (eller din kommende) fagforening hvilke fordele, du får, ved at være medlem. Det kan være rabatter på forsikringer, hjælp til transport- og rejseudgifter, billige ferielejemål og alt muligt andet.

Hvad koster en fagforening?

Prisen på fagforening varierer meget, alt efter hvilke behov du har og om du evt. ønsker en fagforening der forhandler overenskomst for din faggruppe(mere om der senere). Ligegyldigt hvad, så har vi herunder fundet priser på en lang rækker fagforeninger på det danske marked.

Du kan bruge tabellen til at få en fornemmelse af, hvad en fagforening koster og måske læse mere hos de enkelte udbydere. Det kan være at du allerede nu kan finde dig en favorit.

Fagforening	Pris	Pris inkl. a-kasse	Score	Annoncør-links
Det Faglige Hus	69 kr.per md.	580 kr.per md.	4.3/5på Trustpilot	LÆS MERE
CA A-kasse	55 kr.per md.	598 kr.per md.	4.8/5på Trustpilot	LÆS MERE
Ase	74 kr.per md.	616 kr.per md.	4.1/5på Trustpilot	LÆS MERE
Frie	139 kr.per md.	672 kr.per md.	4.4/5på Trustpilot	LÆS MERE
Business Danmark	167 kr.per md.	673 kr.per md.	4.7/5på Trustpilot	LÆS MERE
Krifa	150 kr.per md.	688 kr.per md.	4.6/5på Trustpilot	LÆS MERE
Lederne	227 kr.per md.	623 kr.per md.	2.7/5på Trustpilot	LÆS MERE
FOA	405 kr.per md.	939 kr.per md.	4.4/5på Trustpilot	LÆS MERE
Fødevareforbundet NNF	409 kr.per md.	977 kr.per md.	3.2/5på Trustpilot	LÆS MERE
Teknisk Landsforbund	429 kr.per md.	982 kr.per md.	2/5på Trustpilot	LÆS MERE
HK	474 kr.per md.	1002 kr.per md.	4.3/5på Trustpilot	LÆS MERE
BUPL	536 kr.per md.	1034 kr.per md.	1.6/5på Trustpilot	LÆS MERE
3F	487 kr.per md.	1039 kr.per md.	2.1/5på Trustpilot	LÆS MERE
Socialpædagogerne	552 kr.per md.	1059 kr.per md.	4.5/5på Trustpilot	LÆS MERE
Dansk Metal	522 kr.per md.	1072 kr.per md.	2.7/5på Trustpilot	LÆS MERE
Dansk El-Forbund DEF	623 kr.per md.	1176 kr.per md.	3.8/5på Trustpilot	LÆS MERE
Data senest opdateret: 02.10.2025

Fingeren på pulsen

En fagforening kan også rådgive dig på forhånd, hvis du har spørgsmål til bestemte virksomheder i lokalområdet. Foreningerne har lokalt kendskab til virksomheder, så man kan få indblik i, hvad man går ind til, før man påtager sig en eventuel stilling. Man kan f.eks. spørge, om der ligger en række klagesager over virksomhedens arbejdsforhold, hvilket er rart at være bevidst om. Lyder tingene for gode til at være sande, overvejer man at flytte for et nyt job eller sige sit gamle op, så er det en rigtig god ide at forhøre sig hos lokalafdelingen om fagforeningens kendskab til virksomheden først.

Fagforeningen har også fingeren på pulsen ift. efteruddannelse og rådgivning om, hvordan man kommer godt videre i sit karriereforløb. De sørger for at holde sig opdateret omkring alle de bedste muligheder for arbejdstagere i faggruppen. Samtidigt arbejder de for flere og bedre rettigheder for medlemmerne til at få støtte til efteruddannelse af arbejdspladsen.

De forskellige typer af fagforeninger

Der findes to typer af fagforening: de traditionelle og de gule.

En traditionel fagforening fungerer som beskrevet ovenfor; de er imidlertid også kendetegnet ved at tage ideologiske standpunkter som følge af deres tilhørsforhold til specifikke faggrupper. At arbejde for forbedring af forholdene for en given arbejdsgruppe vil nødvendigvis medføre visse politiske tilhørsforhold; mange arbejdsforhold påvirkes af politiske beslutninger, så det er vigtigt at støtte de politikere og partier, der er villige til at varetage medlemmernes interesser.

Et af de store trækplastre ved de traditionelle fagforeninger er deres overenskomster og overenskomstforhandlinger. De arbejder aktivt for at skabe bedre kollektive aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere inden for deres fagområde. Det betyder f.eks., at uanset hvilken virksomhed du ansættes i inden for dit fagområde, så er du sikret en række rettigheder og muligheder, hvis virksomheden er omfattet af overenskomsten. Virksomheden skal selv vælge at være omfattet af overenskomsten, så de må opveje fordelene og ulemperne ved at samarbejde med fagforeningerne.

De traditionelle fagforeninger har en række redskaber til rådighed, når de skal presse politikere og arbejdsgivere til at forbedre forholdene. Det største og mest effektive redskab er de såkaldte ”kollektive kampskridt”, dvs. strejker, lock-outs og blokader. Med denne ekstreme mulighed på forhandlingsbordet, står faggruppen altså ret stærkt. En del af pengene man indbetaler i kontingent anvendes som økonomisk sikkerhedsnet til understøttelse af de arbejdstagere, der strejker.

Under de traditionelle fagforeninger hører bl.a.: 3F , FOA , HK , Dansk Metal , FTF, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Psykologforening, Politiforbundet, mf.

De gule fagforeninger arbejder lidt anderledes. Disse fællesskaber er ikke opdelt efter faggrupper. De gule fagforeninger kendetegnes ved ikke at indgå i overenskomster, ikke at benytte sig af kollektive kampskridt, ikke at være ideologisk funderede og derfor tilbyde en del billigere kontingenter.

At de gule fagforeninger ikke har (eller sjældent har) som mål at arbejde for kollektive overenskomster kommer af overbevisningen om, at den individuelle arbejder selv har ansvar for – og får flest muligheder ved – selv at forhandle med sin arbejdsgiver. Det er arbejderens eget ansvar at forhandle en løn og nogle vilkår, der stemmer overens med dennes kompetencer. På den måde, mener de gule fagforeninger, har arbejderen større chance for at opnå de mest favorable forhold for sig selv.

Ikke at forhandle overenskomster har også den konsekvens, at medlemmerne ikke har mulighed for eller ret til at strejke. Når der ikke er en fælles overenskomst, der gælder alle medlemmerne, så kan en arbejdsplads ikke klandres for ikke at overholde den. Den enkelte medarbejder står altså selv for at protestere, hvis forholdene i kontrakten ikke overholdes. Arbejdspladser uden overenskomster har typisk heller ikke en tillidsmand i virksomheden.

Når de gule fagforeninger ikke er ideologisk funderede og ikke tilhører en specifik faggruppe, betyder det, at de optager medlemmer fra enhver branche. Dette betyder nødvendigvis også, at de ikke er helt så specialiserede i de gældende forhold omkring og muligheder for arbejdstagere i alle deres medlemmers brancher.

Alt dette lyder jo som om, at man får mindre i en gul fagforening – og det gør man sådan set også; man betaler også bare det mindre for medlemskabet. Dette er grunden til, at de gule fagforeningers popularitet er steget i de seneste år. Mange lønmodtagere føler ikke, at de får udbytte (eller potentielt udbytte) nok til at betale de traditionelle fagforeningers kontingentsatser. For nogen (om end få) betyder det også noget ikke at være tilknyttet et ideologisk standpunkt.

Under de gule fagforeninger hører: Det Faglige Hus, Krifa, FRIE Funktionærer og Jobtryghed.

Er du i tvivl om, du har brug for en gul eller traditionel fagforening, så kan du måske blive klogere ved at læse en guide specifikt til din faggruppe. Herunder har vi skrevet om fagforeninger til en række fag/jobs, måske du kan finde et der matcher dig.

Fagforening som studerende?

Som studerende i Danmark har man rigtig fine fagforeningsmuligheder og -fordele. Er man under 30 år gammel, og udgør ens uddannelse 90 ECTS-point, så tilbyder flere fagforeninger et gratis medlemskab. Som medlem af en fagforening har man de fulde rettigheder, som også sikrer en under et eventuelt studiejob.

Og selvom man ikke har et arbejde, så kan man stadig benytte en masse af fagforeningernes andre tilbud. De tilbyder en masse godt; f.eks. sparring omkring studievalg og karrieremuligheder, diverse kurser og arrangementer – eksempelvis iværksætterarrangementer for dem, som overvejer den karrierevej – og meget andet.

Anciennitet og skift af fagforening

Når du overvejer at melde dig ind i en fagforening – eksempelvis som studerende uden vished om, hvilken branche du kommer til at arbejde indenfor – skal du ikke være bekymret for at vælge ”den forkerte.” Du kan til enhver tid skifte fagforening og bevare/overføre din allerede opnåede anciennitet; informér blot din fagforening herom, så sørger de for resten.

Den Danske Model

Begrebet ’Den Danske Model’ bruges om den danske arbejdsmarkedsmodel. Den karakteriserer forholdene mellem de tre parter i den danske arbejdsmarkedsstruktur; Fagforeningerne (arbejdstagerne), arbejdsgiverne og staten. Disse er tre stærke kræfter, der alle har stor indflydelse på arbejdsmarkedsforholdene, og derfor er det vigtigt med et balanceret og omfattende samarbejde mellem parterne.

Staten står for at regulere arbejdsmarkedet gennem beskæftigelseslovgivningen, der indebærer arbejdsmiljø, sikkerhedsnet for arbejdsløse mm. Dette arbejde påvirkes i høj grad af arbejdsgiverne og fagforeningerne, der ofte tages med på råd, når der skal laves ændringer i loven.

Løn- og arbejdsforhold udarbejdes hovedsageligt mellem fagforeningerne og arbejdsgiverne. Dette gøres gennem de kollektive overenskomster, parterne når til enighed omkring. Staten blander sig udenom denne dynamik, så længe begge parter overholder aftalerne og lovgivningen. Denne måde at regulere løn- og arbejdsforhold har den fordel, at de enkelte faggruppers foreninger har meget nemmere ved at holde sig opdateret på gældende vilkår og forhold hos branchens medlemmer; og så er de specialister i netop den branche – to ting staten ikke vil kunne formå nær lige så effektivt og godt. Arbejdsgiver og arbejdstager er også mere tilbøjelige til at overholde aftaler begge parter er nået til enighed omkring.

At staten ikke blander sig, så vidt muligt, forårsager også større sikkerhed for, at eventuelle retssager mellem fagforeninger og arbejdsgivere dømmes uvildigt.

Den Danske Model lever dog på den grundforudsætning, at der er en høj organisationsgrad i Danmark. Det vil sige, at så stor en del af arbejdsstyrken som muligt helst skal være organiseret i en fagforening. Jo større faggrupperne er, jo mere vægt taler de med ved forhandlingsbordet. Det fungerer lidt som vacciner: der skal være en stor nok del af befolkningen dækket ind for at hele befolkningen er sikret.

OBS: A-kasse kontra fagforening

Mange, især unge mennesker, er ikke helt sikre på, hvad hhv. en A-kasse og en fagforening er. Ovenfor er fagforeninger beskrevet, men det er vigtig at være opmærksom på, at man ikke er omfattet af en A-kasse, blot fordi man er medlem af en fagforening. Det er klart anbefalelsesværdigt at melde sig ind i en billig a-kasse, da det er den, som sikrer dagpengeydelser i tilfælde af arbejdsløshed.

I modsætning til fagforeninger kræver A-kasser 12 måneders anciennitet for at være berettiget til dagpengeydelser. Derfor er det en god ide at melde sig ind så hurtigt, man kan – hvilket endda er både tilgængelig og gratis for studerende; man kan altså sikre sig ret til dagpenge lige efter endt uddannelse, hvis man melder sig ind seneste 12 måneder før uddannelsens udløb.

Flere populære artikler

Nyheder